Snublesten
Til minde om ofre for nazismen i Danmark
Om snublesten
Den 17. juni 2019 blev 12 sten til minde om ofre for Holocaust i Danmark lagt i København og på Frederiksberg. De tolv snublesten vidner om 12 mennesker, som døde under Holocaust, og hvis sidste bopæl var i Danmark. Stenene er de første for ofre i Danmark, mens der findes snublesten i 25 andre europæiske lande.
"Stenene foran husene gør mindet om de mennesker, som engang boede her, levende. På stenene står skrevet: Her boede...
En sten. Et navn. Et menneske."
Gunter Demnig, kunstner
HER BOEDE
JACOB THALMAY
FØDT 1904
DEPORTERET 20.1.1944
SACHSENHAUSEN, AUSCHWITZ
OMKOMMET PÅ DØDSMARCH
TIL MELK, 9.3.1945
Snublesten i skolen
Snublesten er en oplagt indgang til at behandle emner som nazismen, Holocaust og Anden Verdenskrig i skolen. 8. klasse på Strandskolen i Greve har arbejdet med nogle af ofrenes historie og skrevet digte til minde om Ruth Fanni Niedrig, Ernst Platzko og ægteparret Irma og Julius Barasch som en del af tyskundervisningen. Nogle af digtene ses herunder.
Kontakt gerne snublestensgruppen for information og inspiration til hvordan snublesten kan blive en del af undervisningen. Kontakt os her.