top of page
Search
  • sf9014

Chaim Benzion Wassermann (1897 - 1943)

Chaim Benzion Wassermann blev født den 15 februar 1897 i Polen. I 1913 flyttede Chaim med sine forældre – Sarah Leah (f. Stabovitz) og Menachem ’Munis’ Wassermann, og tre yngre søskende (Jochanan (f. 1903), Samuel Pesach (f. 1908) og Ella (f. 1911)) til Danmark fra Zelechow, en lille by lidt sydøst for Warszawa. En by med ca. 5.000 indbyggere, hvoraf størsteparten var jøder. Det er muligt, at hans familie har boet i denne lille by i adskillige generationer.


Chaim giftede sig i juli 1924 med Rachel (’Olga’) Zypikoff, med hvem han fik tre børn: Salo (f. 1925), Norma (f. 1927) og Arne (f. 1936). Chaim var kendt som en særdeles dygtig og afholdt skræddermester. Oprindelig havde han en forretning sammen med sin far i Grønnegade 12, hvor forældrene boede på første sal. Efterfølgende omkring 1922/23 åbnede Chaim yderligere en forretning på Amagerbrogade. Efter farens død i 1926 overtog den yngre bror Jochanan (’John’) forretningen i Grønnegade.

Chaim var et udpræget familiemenneske og i sit absolutte es når familien ofte samledes til fødselsdage eller anden festlig begivenhed. Han havde vanskeligt ved at acceptere truslen om deportation af de danske jøder efter ophør af samarbejdspolitikken i august 1943. Chaim kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at nogen ville krumme et hår på hans hoved. Tanken om at forsøge at komme væk fra Danmark var ham helt fremmed.


Efter at have sørget for, at hans hustru, børn og anden familie den 4 oktober 1943 ville blive sejlet fra Snekkersten til friheden i Sverige drog Chaim pligtopfyldende først med andre familiemedlemmer til København for at sikre sin forretning og familiens bolig. Da de kom tilbage måtte de erfare, at Gestapo havde arresteret fiskerne og dermed lukket transporten til Sverige. Denne dramatiske udvikling blev deres skæbne. Chaim druknede i Øresund efter flugtforsøg med robåd på vej til friheden i Sverige fra Espergærde natten den 5 oktober 1943. Sammen med ham omkom en svoger Nisan Zypikoff (født 1887) og hans kone Helene Brechner (født 1893), en svigerinde Chaja (født 1891) og hendes mand Greinim Greiniman (født 1886), og en nevø, Jacob Zypikoff (født 1916). Få dage inden flugtforsøget over Øresund, den 1 oktober, var Chaims svigermor Beile Malka Zypikoff (født Unterschlag, 1860) blevet arresteret i sit hjem på det jødiske plejehjem, Stiftelsen Meyers Minde, beliggende bag synagogen i Krystalgade og deporteret til Theresienstadt, hvor hun afgik ved døden et par uger senere den 21 oktober 1943.


269 views0 comments

Recent Posts

See All

Den 4. Maj 1945 da befrielsen i Danmark var en realitet, kunne min dengang 17-årige far Søren Ulrich Haae Laub vende tilbage til bopælen Henningsens Alle 19 i Hellerup. Han var gået under jorden 16. f

bottom of page