Kaj James Cordosa Nagler (1895-1964)

Min far, Kaj James Cordosa Nagler, f. 1.1. 1895 i København – død 29.9.1964, var søn af Louis Cordosa (d, 1914) og Walentine Wilhelmine, f. Nagler (d. 1923).

Min far var altså granfætter til Alexander og Regine C.

Min far blev taget til fange af Gestapo og bragt til Theresienstadt 2. oktober 1943 om natten fra vores bopæl, Gentoftegade 4, Gentofte. (dengang hed gaden på det stykke Vældegårdsvej). På denne adresse boede min far, mor og jeg, da min far blev hentet.

Min far overlevede og kom tilbage til Danmark 1943, hvorefter mine forældres samliv ophørte.

Efter hjemkomsten.

Min far blev efterfølgende gift med en ungarnsk kvinde, som han havde truffet i koncentrationslejren, og som han fik herop. 1947 fik de en søn, min kære bror, Thomas Cordosa Nagler.

Vores far var inden krigen fabrikant indenfor chokolade- og delikatesse, og blev efter krigen hjulpet i gang igen med støtte fra forskellig side, bl.a. fra chokoladefabrikant Sv. Michelsen.

Vores far oparbejdede A/S Danco (da for Danmark, n for Nagler, co for Cordosa) med stor succes og entusiasme gik han på med krum hals efter at være blevet væltet omkuld af krigen, og hvad deraf fulgte. Det blev til en engros virksomhed med eneimport til Skandinavien af chokolade fra Schweiz, samt Holland og England. Han sad på chokolade salg på alle interskandinaviske sejlruter og hans importer, Tobler, Lindt, Milvan Feodora m.m., blev snart kendt i forretninger indenfor branchen over hele landet. Udover sit hovedsæde i Store Kongensgade 92, fik han oprettet filialer i Malmø og Oslo. Derudover to detail forretninger, Agnete, i Bredgade.

Kort før sin død fik han i et optimistisk øjeblik den indskydelse at bestille en rejse til Israel, men det var for sent.

Hans energi og stræbsomhed blev mødt med respekt.

Efter nogle måneders sygeophold på Gentofte Amts Sygehus måtte vi tage afsked med en mand, som havde viet sit liv til det firma, som var hans værk, og som havde givet hans liv et vigtigt indhold. (Han blev bisat 2.10.1964, hvilket fik et familiemedlem til at bemærke, at vi havde mistet ham, han var kørt bort to gange på den samme dato med 21 års mellemrum).

Skrevet af Thomas Cordosa Nagler og Marianne Miriam Cordosa Nagler