Rose og Max Hartwig

Frydendalsvej 33, Frederiksberg

Rose og Max Hartwig

Rose Hartwig blev født den 25. september 1880 i København af Grosserer Eskild Moritz Salomon (1854 – 1918) og Louise Rachel født Simonsen (1854 – 1921). Lillebroderen Jakob Eskjeld var født i 1882.

Familien bor i Kronprinsensgade 8 i København og havde sommeradresse i Jægersborg Allé 11 i Charlottenlund. Eskild Salomon var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1893 – 1909 og bestred en lang række offentlige og tillids-hverv.

Rose og Max fotograferet som nygifte i 1904

Den 31. juli 1904 gifter Rose sig med Max Hartwig (født 1867), der er direktør for et rebslageri og meget rejsende. Parret bosætter sig i begyndelsen i England, hvor de to første børn, tvillinger, bliver født. De får i alt syv børn Maud og John (1905), Dorrit (1909), Ernest (1912), Olaf (1915), Agnes (1916) og Eskild (1919).

Rose er cand.phil i klassiske studier, men hendes virkelige interesse ligger i Montessori-pædagogik. I 1933 oversætter hun bogen AS Neill: The Problem Child (udgivet i 1925) til dansk. Hun er glad og stolt ved at styre den store børneflok, husholdningen i Frederiksberg villaen og et lang række ansatte fra kokkepige til vaskekoner. Hun er også dominant i den udvidede familie Hartwig/Salomon/Simonsen og opretter kusine-klubben for alle de kvindelige medlemmer. Ligeledes bliver der afholdt mange familie-fester på Platanvej.

Familien Hartwig fotograferet ca. 1922 i Tisvilde, hvor de holdt sommerferie gennem mange år. Her er Rose og Max. fotograferet foran Helenkilde Badehotel med fem af de i alt syv børn. Bagerst ses Dot og Agnes, forrest Ernest, Eskild og Olaf.

Familien boede i mange år på Platanvej 20 på Frederiksberg i en af de store villaer, der i sin tid udgjorde vejens bebyggelse, men i 1943 er bopælen Frydendalsvej 33 lige i nærheden. En ven af familien Valborg Amanda Thyra Bigum er gift med Olaf Olsen, som var forvalter på Kongens bryghus KB, der blandt andet producerede hvidtøl også kaldet Nisseøl. Her havde de en 18 værelses funktionærlejlighed, sønnen Sven var livslang ven med Olaf fra Platanvej. Under krigen husede Valborg adskillige modstandsfolk, en general Carl Viggo Hjalf, befrielsesregeringens minister Mogens Rudolf Fog, kommunister og andet godtfolk. Derfor udmøntede Valborgs hjælpsomhed også i at forsøge at gemme Rose og Max Hartwig ved at gå over til familien Hartwig, aflevere nøgler til to opredte senge på KB i den store funktionærlejlighed.

Desværre afslår de tilbuddet i troen på, at politiet vil beskytte dem, hvis tyskerne kommer. Alle de i Danmark bosatte børn (5 ud af 7) og deres familier redder sig til Sverige i oktober 1943.

Begge ægtefæller bliver deporteret til Theresienstadt. Rose dør i lejren den 25. februar 1944, mens Max overlever og vender hjem til Danmark via Sverige med de hvide busser fra røde kors. Efter hjemkomsten klarer han sig med lidt hjælp til husholdningen og han forbliver i sit eget hjem indtil få uger før sin bortgang i 1959.

Forfattet af Max´ og Roses nulevende børnebørn i alfabetisk orden: Bente, Bodil, Kjeld, Mark, Thomas og Ulla

Kilder: Ayala (Ulla) Goldberg (barnebarn til Rose og Max Hartwig), Agnes Jelhof Jensen (født Hartwig) Midt mellem le og græde, Gyldendal 1989, Dansk jødisk Genealogisk Database og Stamtavlen Henriques s.84 til 86. Kirsten Elmøe, barnebarn til Valborg Olsen