Search
  • sf9014

Tove og Axel Margolinsky

Updated: Sep 13

Tove og Axel Margolinsky boede på tredje sal i Dyrkøb 3 og fungerede fra 1934 til 1961 som bestyrerpar af Frænkels Alderdomshjem.


Axel blev født den 5. januar 1888, han havde syv søskende, og familien boede i Snaregade ved Gammel Strand. Han oplevede hurtigt livets barske forhold, da hans far, der var schechter, døde i 1902, og hans mor blev alene med alle børnene.



Axel Morgolinsky forsøgte at blive uddannet til chassan (forsanger i synagogen), men hans stemme kunne ikke klare strabadserne. Derfor fik han i løbet af 1920’ne og 30’erne etableret sig som repræsentant med salg af papirvarer og syartikler, blandt andet knapper og blonder. En egentlig uddannelse fik han aldrig.


Axel var gift første gang med Lili Heimann, der var født den 6. juli 1898. I 1921 fik de datteren Lisa, der blev mor til os (John Dessauer, født i 1949 og Lone Hertz, født i 1951).


Lili døde den 3. marts 1925, kun en uge efter at hun havde fået en lille dreng, der var død ved fødslen.


Senere giftede Axel sig med Tove, Lilis tvillingesøster. Med hende fik han i 1927 datteren Alice, der døde i 2017.


Axel antog titel af grosserer og passede forretningen samtidig med bestyrerjobbet i Frænkels Alderdomshjem. En stilling han sammen med sin kone Tove tiltrådte i 1934. Axel tog sig af de administrative og religiøse anliggender, mens Tove sammen med to-tre faste medarbejdere klarede de mange praktiske opgaver blandt plejehjemmets beboere. Tove var uddannet stenograf ved Industrifagene i Danmark og havde altså ingen uddannelse i plejesektoren. Men med hjælp fra en kvinde ved navn Alma Yttesen fik hun styr på pleje og pasning af op til fem fastboende ældre beboere. Der var mange udfordringer af praktisk art med klargøring af kakkelovne hos alle beboere i vintermånederne, opvarmning af varmt vand, hentning af brændsel, indkøb og madlavning.


Den 9. april 1940 blev Danmark besat af den tyske værnemagt, og i løbet af sommeren og det tidlige efterår 1943 blev situationen forværret. Tidligt om morgenen den 29. august 1943 blev Axel, mens hans yngste datter så til, arresteret og sendt til Alsgade Skole på Vesterbro og senere til Horserødlejren. Herfra blev han ført til Theresienstadt.


Kort efter ankomsten blev han alvorligt syg, men ved god og kærlig pleje af blandt andre Klara Lea Tixell f. Ruben (1929-2022) kom han sig og kunne påtage sig administrative opgaver som overrabbiner dr. Friedigers sekretær.


I april 1945 blev Axel befriet. Efter et kortere ophold i en interneringslejr i Malmø vendte han tilbage til Danmark med De Hvide Busser og genoptog sit job som plejehjemsbestyrer og repræsentant for diverse papirvarer. Forretningen med syartikler opgav han. Han var i mange år medlem af og formand for Synagogens forstanderskab og af Fadderselskabet, som var en forening til sikring af en mohel (mand, der er oplært i at omskære drengebørn) i menigheden, da Axel også selv fungerede som sådan i Danmark og Norden.

Han blev også udnævnt til chaver, en ærestitel, der med navneopråb anvendes i forbindelse med opkald til torahlæsningen i synagogen.


Efter nogle svære år med tydelige alderdomstegn døde Axel den 18. juni 1967. Vores morfar vil blive husket som en retskaffen og kærlig person.


Tove Margolinsky levede de sidste år på plejehjemmet Meyers Minde. Hun vil blive husket for sin godmodighed og tålmodighed både over for de personer, hun passede i Dyrkøb, men også over for sine døtre og børnebørn. Hun døde i 1985.


Tekst: Lone Hertz og John Dessauer, Axel Margolinskys børnebørn





31 views0 comments

Recent Posts

See All

Den 4. Maj 1945 da befrielsen i Danmark var en realitet, kunne min dengang 17-årige far Søren Ulrich Haae Laub vende tilbage til bopælen Henningsens Alle 19 i Hellerup. Han var gået under jorden 16. f