top of page
Search
  • sf9014

Willy Engel (1871-1944)


Vores morfar Willy Engel blev født i Berlin i 1871. Han giftede sig i 1910 med Alice Lovise Amalie Hertz. Som ung var han handelsrejsende for et firma med ægte tæpper. Siden ejede og førte ægtefællerne sammen et pensionat i Warnemünde, som de blev tvunget til at sælge, da Hitler kom til magten i 1933.


Alice var født i Danmark og parrets eneste barn, vores mor, Hildegard Rosa (1910 -2009 ) blev gift med vores far Michael Josef Korzen (1904-1991) i København i 1934, så det lykkedes Willy og Alice at flytte til Danmark.

Efter Alices død boede Willy hos vores forældre på Italiensvej på Amager, indtil vi alle måtte flygte i oktober 1943.

Willy skjulte sig hos et kristent familiemedlem men han følte, at han satte hende i fare og flyttede hjem til Italiensvej, hvor han blev taget af tyske soldater om natten og ført til Theresienstadt, hvor han døde af tyfus den 23. februar 1944.


Lilian Engel og Margit Scheftelowitz




468 views0 comments

Recent Posts

See All

Den 4. Maj 1945 da befrielsen i Danmark var en realitet, kunne min dengang 17-årige far Søren Ulrich Haae Laub vende tilbage til bopælen Henningsens Alle 19 i Hellerup. Han var gået under jorden 16. f

bottom of page